Anmeldelse i Gastro

 

Gastro har anmeldt bogen under overskriften ‘Leve revolutionen!’

 

Anmeldelsen fastslår, at dette er bogen “..der fortæller den nyere danske gastronomis historie.” 

 

Om bogens forfatter skriver Gastro “..der er ikke mange, der har et så stort overblik over, hvad der rør sig i Danmark, gastronomisk set.” 

Anmeldelse i Berlingske

 

Søren Frank har anmeldt bogen til fire stjerner i forbindelse med "Årets madbøger" omtalen i Berlingske.

 

"Troelsø systematiserer den hjemlige køkkenhistorie for os, så det bliver klart, at vi ikke er sprunget direkte fra Falsled Kro i 1971 til Nomas første førsteplads på Worlds 50 Best Restaurants i 2010. For hvert årti er der blevet lagt nye lag på den, og den hjemlige gastronomi er blevet modnet." 

 

Hvordan gik Danmark fra gastronomisk udørk til verdensberømt restaurant-destination? Det kan du læse i denne historie, som bl.a. fortælles via interviews med Søren Gericke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Michel Michaud, Jan Pedersen, Claus Christensen, Claus Meyer, Thomas Rode, René Redzepi, Rasmus Kofoed og Christian Puglisi.

 

Fortællingen begynder med Danmarks første kogebog i 1648. Tråden følges op gennem 1800-tallet til en kort gastronomisk guldalder videre forbi nedturen i 1960’erne og opturen i 70’erne, hvor nouvelle cuisine satte en ny dagsorden. Gennem 80’erne, hvor 

Michelin stjernerne begyndte at funkle i København, 

og til 90’erne, hvor succesens fundament blev støbt.

 

Talentmassen sprang ud som en broget og farverig buket i 00’erne, hvor Noma blev kendt som en af verdens bedste restauranter og Rasmus Kofoed markerede sig ved Bocuse d'Or.

 

Danmarks gastronomi er nået langt, og den udvikler sig stadig, skriver forfatter Ole Troelsø, som har fulgt restaurationsbranchen tæt siden 1979, hvor han gik i kokkelære. Han er i dag journalist og Gastronomiredaktør på Børsen, hvor han siden 2001 har anmeldt over 700 restauranter i Danmark og udlandet.

 

Bogen kan købes hos boghandlere eller direkte fra forlaget. Send din bestilling til:

forlagetlucullus@gmail.com 

 

Du modtager herefter en ordrebekræftelse og kan vælge mellem at betale via bankoveførsel, mobilepay eller paypal. Skal du bruge bogen som gave eller lignende, er du velkommen til at bede om en personlig hilsen fra forfatteren skrevet på de første sider. 

 

 

Danmarks gastronomiske revolution udgives på

Forlaget Lucullus, på 300 sider i formatet 17x24 cm.

 

ISBN: 9788799551644

Pris: 295 kr. 

Køb her

 

Unknown Track - Unknown Artist
00:00 / 00:00

Forlaget Lucullus

Snaregade 8

DK-1250 København K

forlagetlucullus@gmail.com